VILLUM FONDENs støtte til børn, unge og science har et overordnet formål: flere børn og unge med stærk science-kapital.

Science-kapital =

Science-relateret viden og kompetencer

+ forståelse for betydningen af naturvidenskab og teknologi for samfundets udvikling

+ science-positive værdier og holdninger

+ science-fokus i familie, fritid og sociale netværk.

Naturvidenskaberne har gennemgribende betydning for vores fælles kultur, livsbetingelser og opfattelse af verden. Den naturvidenskabelige og teknologiske udvikling går stærkt, og der er mange dilemmaer knyttet til samfundets fremtidige indretning. Dem skal kommende generationer rustes til at håndtere.

I VILLUM FONDEN vil vi gerne bidrage til, at de kommende generationer tager kvalificeret stilling til samspillet mellem natur, teknologi og menneske – og de samfundsmæssige og etiske problemstillinger forbundet hermed. Vi vil gerne bidrage til flere børn med stærk science-kapital.

Det kræver viden om naturvidenskab og naturvidenskabelig metode, det kræver forståelse for, hvordan naturvidenskab og teknologi bidrager til den samfundsmæssige udvikling, og det kræver en nysgerrig og undersøgende tilgang til naturvidenskabelige og teknologiske udfordringer.

Se animationsvideo om science-kapital.

UDDANNELSEVi vil arbejde for, at science bliver vedkommende gennem undersøgelsesbaseret og virkelighedsnær naturfagsundervisning i skole og ungdomsuddannelse.

FRITID: Vi vil give børn, unge og deres familier adgang til inspirerende science-aktiviteter i fritiden.

LEVEVEJ: Vi vil vise, at naturvidenskab og teknologi er en vigtig, spændende og attraktiv levevej – også for piger.

VIDEN: Vi vægter evaluering og udvikling af fælles viden, så vi alle bliver klogere på, hvordan vi bedst styrker science-kapital hos børn og unge.

Gode ideér er altid velkomne

Hvis du har en idé til et projekt, som ligger indenfor programmets fokus, er du velkommen til at sende os en kort beskrivelse (max en A4-side). Send den til fondsrådgiver Ole Laursen (oll@veluxfoundations.dk).

Arbejdsgruppe og faglig komite for Børn, unge og science

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har nedsat et antal arbejdsgrupper og komiteer, som skal medvirke til, at fondenes uddelingsaktiviteter sker på et fagligt, solidt og på anden vis mønsterværdigt grundlag. 

Hvis du vil vide mere om arbejdsgruppernes og komiteernes opgaver, governance mv. kan du finde det her.

Den faglige komite for børn, unge og science

Den faglige komite har til opgave at vurdere den faglige kvalitet i ansøgninger indenfor børn, unge og science-området, og på den baggrund at indstille ansøgninger til bevilling. Komiteen består af seks medlemmer inkl. formand, som tilsammen dækker hele BUS-området. Medlemmerne udpeges for to år.

Komiteens sammensætning

Komiteen dækker hele området og har kompetencer indenfor såvel skole og uddannelse, som fritidsområdet. Komiteens seks medlemmer skal tilsammen dække følgende faglige kompetenceområder:

  • Naturfagsdidaktisk forskning
  • Viden om it-didaktik og teknologiforståelse
  • Projektledelse og projektmager-erfaring
  • Skoleudvikling på grundskoleniveau
  • Uddannelsesudvikling på ungdomsuddannelsesniveau
  • Kompetenceudvikling og videregående uddannelsesniveauer indenfor naturfagsundervisning
  • Fritids- og ngo-sektoren
  • Erfaring med naturfagsundervisning
  • Erfaring med skoleledelse

Medlemmer

  • Nanna Seidelin (formand), cand.scient., direktør Uddannelsescenter Holstebro
  • Jens Dolin cand.scient., professor emeritus, og stifter af Institut for Naturfagenes Didaktik, Københavns Universitet
  • Allan Nyhus, cand.comm., it-chef, Danmarks Naturfredningsforening
  • Helle Houkjær, lærer og cand.pæd. i naturfag, matematik, fysik og kemi, Krogårdsskolen i Greve
  • Nynne Afzelius, cand.scient., vicerektor, Gefion, København.
  • Kasper Koed, lærer og Master IKT og Læring, Head of LEGO School
Arbejdsgruppe for Børn, unge og science
  • Steen Riisgaard, direktør, cand.scient, næstformand i VILLUM FONDENs bestyrelse

Opslag: Klimaundervisning

Ny pulje til klimaundervisning der styrker børn og unges forståelse for klimaudfordringerne og engagerer dem i konkrete løsninger.

Ansøgningsfrist: 1. november 2021 kl. 12.00.

Kontakt:
Conni E. Foght
Programkoordinator, VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN
Phone: 
+45 23 82 75 62
Niels Matti Søndergaard
Evalueringsrådgiver, VILLUM FONDEN
Phone: 
+45 92 43 76 46