Flere børn, unge og deres familier skal have adgang til sjove, lærerige fritidsaktiviteter, der bringer naturvidenskaben og teknologien ind i hverdagen.

Der er science overalt omkring os. I bolde, der falder, vand der koger, blade der flyver, GPS’en, der finder vej, sodavandsbøvser, edderkoppespind og kunstig intelligens.

Vi ved fra forskningen, at interessen for science ikke kun stimuleres af dygtige lærere i skolen. Hvis børn og unge skal have nysgerrigheden og motivationen for science frem (eller tilbage), skal de også opleve, at science har noget med hverdagen at gøre, og de skal have gode oplevelser med science i fritiden, i familien og i det sociale netværk.

Fokus 

Vi vil fremme, at science bliver en naturlig og relevant del af fritidsaktiviteter og børn og unges dagligdag. Og at der i familien og det sociale netværk er en positiv tilgang til og viden om naturvidenskaber og teknologi. Derfor støtter vi sjove og inspirerende fritidsaktiviteter, der bringer science ind i børns og unges liv og hverdag.

 

Science i fritiden 2021: Otte projekter får bevillinger på i alt 24 mio. kr. 

Opslag 2020: Science i fritiden 

Bemærk ansøgningsfristen er udløbet.