VELUX FONDEN ønsker at bidrage til et sundt havmiljø, der kan modstå klimaforandringer.

Det danske havmiljø er under pres fra flere kanter, og derfor er der behov for ambitiøse indsatser for at opnå et hav i balance

Vi prioriterer forskningsprojekter og partnerskaber, der bidrager til at begrænse forureningen af havmiljøet og reducerer presfaktorerne på det danske hav.

- Podcast: Mød vores bevillingsmodtagere i podcasten serien Ud i det blå.

Du kan søge om støtte til projekter med et budget over 500.000 kr. indenfor følgende tre temaer: 

Genopbygning af hav og kystnære områder med fokus på klima

Under indsatsområdet – marin genopretning vil der være fokus på genopretning af naturen med henblik på at genoprette forringede økosystemer, navnlig områder, som har det største potentiale for at optage og lagre CO2 og forebygge og reducere virkningerne af naturkatastrofer. Behovet for en styrket indsats er så meget desto mere akut, eftersom den globale opvarmning forværrer tabet af biodiversiteten i de marine og kystnære økosystemer.

VELUX FONDEN samarbejder med Center for Marin Naturgenopretning, som vil evaluere alle modtagne ansøgninger om genopbygning af hav og kystnæreområder

Bekæmpelse af havforurening

Under indsatsområdet – vil der være fokus på de presfaktorer, der påvirker havets økosystem, herunder urenset spildevand, næringsstoffer, marint affald, og plastikforurening, samt påvirkninger fra skibsfart, herunder undervandsstøj.

Fremtidige klimaløsninger og deres påvirkninger på havområderne

For at sikre en reduktion af drivhusgasser med 70 procent i 2030, er CO2-lagring til havs blevet adresseret som en mulig løsning til at bidrage til en 70% reduktion. Der er behov for at identificere mulige risikoer ved anvendelse af CCS på havet. Fonden vil kunne støtte nye forskningsinitiativer, der belyser miljøkonsekvenserne ved CO2-lagring.

Klar til at søge?

Før du skriver en ansøgning, skal du:

 

Næste ansøgningsfrist er 10. februar 2023 kl. 14.00 

Internationalt partnerskab

VELUX FONDEN har indgået et partnerskab med IOC-UNESCO om at fremme FN's Ocean Decade, der løber fra 2021-2030. Tiåret flugter med vores prioritering af det danske havmiljø. 

Arbejdsgruppe for miljø

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN har nedsat et antal arbejdsgrupper, som skal medvirke til, at fondenes uddelingsaktiviteter sker på et fagligt, solidt og på anden vis mønsterværdigt grundlag. Læs mere om arbejdsgruppernes opgaver, governance mv. 

Medlemmer af arbejdsgruppen for miljø:

  • David Dupont-Mouritzen, projektdirektør, Copenhagen Infrastructure Service Partners, eksternt medlem
  • Minik Rosing, professor, Statens Naturhistorisk Museum, Københavns Universitet, lic.scient. , cand.scient.
  • Sif Johansson, seniorrådgiver hos det svenske forskningsråd Formas , ph.d., eksternt medlem

Havmiljø-projekter  

Vi offentliggør alle vores bevillinger på hjemmesiden. Du kan finde inspiration fra tidligere støttede projekter her.

Grønt fokus

VILLUM FONDEN og VELUX FONDEN prioriterer projekter med fokus på miljø og bæredygtighed.

VILLUM FONDEN har bl.a. stiftet den internationale miljøfond KR Foundation og er medstifter af Den Danske Naturfond. 

Kontakt os: