VILLUM FONDENs og VELUX FONDENs formuer udgør tilsammen omkring 13,5 mia. kr., hvoraf de bundne formuer udgør ca. 9,5 mia. kr. Det er afkastet af den bundne formue samt øvrige indtægter, der kan uddeles til almennyttige formål.

Som hovedaktionær modtager VILLUM FONDEN indtægter fra VKR Holding, der er moderselskab for en række virksomheder, primært inden for ovenlys- og facadevinduesområdet, såsom VELUX og DOVISTA A/S. Sideordnet med fondens almennyttige formål har VILLUM FONDEN ifølge sin fundats derfor yderligere et medansvar for ”… at sikre det økonomiske grundlag for den fortsatte beståen af VKR Holding og de virksomheder, der er tilsluttet dette selskab, på en sund forretningsmæssig og økonomisk basis”.

VELUX FONDEN er ikke juridisk eller økonomisk bundet VKR Holding eller virksomheder tilknyttet hertil. VELUX FONDEN har dog siden stiftelsen i 1981 løbende modtaget såvel formue- som uddelingsmidler fra VILLUM FONDEN.