Villum Kann Rasmussens Årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning er den største individuelle danske forskerpris. Den anerkender en særlig værdifuld indsats indenfor de tekniske og naturvidenskabelige områder.

Hvem kan modtage årslegatet?

Årslegatet kan ikke søges, men uddeles af VILLUM FONDENs bestyrelse på baggrund af en indstilling fra en sagkyndig komité.

VILLUM FONDENs bevillingsmodtagere inden for teknisk og naturvidenskabelig forskning inviteres hvert år til at bidrage med forslag til kvalificerede kandidater til prisen.

Villum Kann Rasmussen, fondenes stifter, ønskede med årslegatet at støtte den tekniske og videnskabelige forskning og at give bedre muligheder for kreativt videnskabeligt arbejde til gavn og inspiration for dansk forskning. 

Villum Kann Rasmussen demonstrerede i sit eget virke stor kreativitet og igangsætterlyst, bl.a. i konstruktionen af VELUX ovenlysvinduet og ved at udtage mere end 55 patenter frembragt gennem opfindsomhed og eksperimentel forskning.

I alt har 39 forskere modtaget årslegatet siden dets indstiftelse i 1987. Legatet er på 5 mio. kr. og kan ikke søges. Årslegatet bliver hvert år uddelt på Villum Kann Rasmussens (1909-93) fødselsdag den 23. januar. I 2021 uddeltes det dog den 22. januar.

VILLUM FONDENs bestyrelse udpeger modtageren af årslegatet. Dette sker efter indstilling fra en sagkyndig komité, som indhenter en udtalelse om den enkelte kandidat fra internationale eksperter på det pågældende forskningsområde.

Årslegatmedaljen

Med årslegatet følger 5 mio. kr. samt en bronzemedalje med Villum Kann Rasmussens silhuet.

Roadmovie

Kom helt tæt på to årslegatmodtagere – og på fonden, der fylder 50 år i 2021.

Modtagere

Ib Chorkendorff & Jens-Christian Svenning

Årslegat 2021

Sergey I. Bozhevolnyi

Årslegat 2019